Vælg dit sprog
Vælg dit sprog
Den 12. maj 2026 gik NKMRs grundlægger, jur. kand. og medicine licentiat Siv Westerberg bort. Med hendes bortgang har Norden mistet en af sine mest betydningsfulde forkæmpere for menneskerettigheder og retssikkerhed. Hendes livsværk strakte sig fra Floby i Västergötland til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, men hendes drivkraft forblev den samme gennem hele livet – at forsvare det enkelte menneske.
Siv Inga-Britt Westerberg, født Öman, havde sine stærke rødder i Floby uden for Falköping. Her blev meget af den person formet, som hun senere skulle blive. Hendes far arbejdede inden for bankvæsenet, og Siv fortalte ofte om sine minder fra opvæksten og om besøgene hos sin farbror Arvid og faster Hulda Öman, som drev den velkendte landhandel Aspenäs. Her mødte hun mennesker fra alle samfundslag og udviklede tidligt den menneskekundskab og retfærdighedssans, som fulgte hende gennem hele livet.
De vestgøtske rødder fulgte hende gennem hele hendes livsgærning. Hos Siv fandtes et jordnært menneskesyn, en stærk arbejdsmoral, selvstændighed og en usædvanlig klar forståelse af ret og uret. Fra Floby gik vejen videre til medicinen, juraen, de svenske domstole og Menneskerettighedsdomstolen, men hendes engagement for det enkelte menneske forblev uforandret.
Som læge blev Siv kendt for sit store engagement for sine patienter. Hun havde en usædvanlig arbejdskapacitet, en næsten fotografisk hukommelse og en evne til hurtigt at tilegne sig og bearbejde store mængder information. Hvor andre så begrænsninger, så Siv muligheder for at hjælpe flere mennesker. Mange patienter opsøgte hende, fordi de oplevede, at hun lyttede, forstod og tog deres problemer alvorligt.
Men hendes lægegerning førte hende også i konflikt med myndighederne. Siv mente, at mennesker uden arbejdsevne havde ret til sygemelding og den hjælp, de havde behov for. Da hendes måde at udøve lægegerningen på blev anfægtet, og hun mistede sin autorisation, blev det et afgørende vendepunkt i hendes liv. Det, som kunne have knækket et andet menneske, blev i stedet begyndelsen på en ny livsgerning.
Disse erfaringer vækkede hendes interesse for juraen og for spørgsmål om retssikkerhed, myndighedsudøvelse og det enkelte menneskes mulighed for at få ret over for stærke offentlige institutioner. Hun havde længe interesseret sig for juridiske spørgsmål, men besluttede nu selv at tilegne sig den viden, der var nødvendig for at forstå og udfordre systemerne.
Midt i livet begyndte hun at læse jura i Lund. Med ægtefælle, familie og tre børn tog hun fat på en udfordring, som de fleste ville have tøvet overfor. Hendes usædvanlige begavelse, disciplin og arbejdskapacitet blev hurtigt tydelig. Det, som normalt krævede omkring ni semestres studier, gennemførte Siv på blot tre. Juraen blev ikke blot en ny uddannelse, men et redskab i hendes fortsatte kamp for retfærdighed.
De mennesker, der arbejdede sammen med Siv, fortalte ofte om hendes fotografiske hukommelse og hendes forbløffende hurtige tankegang. Hun kunne sætte sig ind i omfattende sagsakter på meget kort tid, huske detaljer, datoer, udtalelser og juridiske argumenter samt hurtigt identificere det afgørende punkt i en sag. Selv langt op i årene bevarede hun sin skarphed og evne til at finde løsninger, hvor andre så problemer.
Siv Westerberg blev en af Sveriges mest succesrige jurister inden for sit felt. Hendes navn blev især kendt gennem sejrene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Gennem sine sager bidrog hun til at styrke beskyttelsen af familieliv, retssikkerhed og menneskerettigheder i Sverige. Hendes arbejde viste, at også det enkelte menneske kunne få medhold mod staten, når grundlæggende rettigheder var blevet krænket.
En af de mest kendte sager var Olsson-sagen, hvor hun repræsenterede en familie, hvis børn var blevet tvangsfjernet. Sejren ved Menneskerettighedsdomstolen fik stor betydning for udviklingen af svensk ret og bidrog til at give Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en mere fremtrædende plads i diskussionen om familiers og børns rettigheder.
Ud over sit arbejde som jurist og menneskerettighedsforkæmper var Siv også forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør. Gennem bøger, artikler, foredrag og debatindlæg dokumenterede hun justitsfejl, analyserede retssikkerhedsspørgsmål og bidrog til den offentlige debat. Hendes bog Straff utan brott – en berättelse om en oskyldigt dömd ung man afspejler hendes livslange engagement mod overgreb og uretfærdighed.
For Siv var det imidlertid ikke nok at vinde enkeltsager. Hun så behovet for at skabe et forum, hvor jurister, forskere, fagfolk og engagerede borgere kunne samles om spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og retssikkerhed. Sammen med ligesindede kolleger i Norden arbejdede hun derfor for at etablere en uafhængig organisation, som kunne videreføre dette arbejde.
I dette arbejde kom hun til at samarbejde tæt med blandt andre jur. kand. Ruby Harrold-Claesson. De var forenet i overbevisningen om, at menneskerettighederne også gælder, når myndigheder griber ind i familielivet, og at retssikkerheden aldrig må tilsidesættes.
Den 30. november 1996 blev Nordisk Komité for Menneskerettigheder (NKMR) grundlagt på Christiansborg i København af Siv Westerberg sammen med Ruby Harrold-Claesson. Organisationen byggede på de principper, som lå Siv nærmest: uafhængighed af politiske, økonomiske og religiøse interesser samt en kompromisløs stræben efter retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne.
For NKMR var Siv mere end en grundlægger. Hun var organisationens drivkraft, mentor, inspirator og videnskilde. Generationer af jurister og menneskerettighedsengagerede har modtaget vejledning, opmuntring og støtte gennem hendes arbejde.
På trods af sine internationale succeser mistede Siv aldrig kontakten med sine rødder. Bag den internationalt anerkendte jurist og menneskerettighedsforkæmper fandtes altid Siv Öman fra Floby – præget af sin opvækst, sin nysgerrighed over for mennesker og sin stærke retfærdighedssans.
Fra Floby til Menneskerettighedsdomstolen blev hendes livsrejse usædvanlig. Men den røde tråd var den samme gennem hele livet: at stå på det enkelte menneskes side, når magten blev for stor, og aldrig acceptere, at retssikkerheden blev sat til side.
For mange var Siv Westerberg juristen, lægen eller menneskerettighedsforkæmperen. For NKMR var hun noget mere. Hun var organisationens sjæl og en konstant påmindelse om, hvorfor kampen for menneskerettigheder og retssikkerhed aldrig må ophøre.
På vegne af bestyrelsen, medlemmerne og vores venner retter vi vores dybeste tak til Siv Westerberg.
Vi vil mindes hende med respekt, varme og stor taknemmelighed.
Æret være hendes minde.
Fulde navn: Siv Westerberg, født Öman
Født: 11. juni 1932
Død: 12. maj 2026
Uddannelse:
Profession: Læge, jurist, forfatter og menneskerettighedsforkæmper
Hjemsted og rødder: Örgryte, Göteborg, Floby, Västergötland
Familietilknytning til Floby: Farbror Arvid og faster Hulda Öman drev landhandelen Aspenäs
Grundlægger af: Nordisk Komité for Menneskerettigheder (NKMR), 1996
Menneskerettighedsdomstolen:
Forfatterskab:
Særlige kendetegn:
Dokumentation og links:
"Fra Floby til Menneskerettighedsdomstolen – altid på det enkelte menneskes side."```
Advokat Dag Sverre Aamodts arbete för NKMR leder till utökad verksamhet i Norge med nyöppnat kontor. Advokat Dag Sverre Aamodt har i Tönsberg inrättat ett nytt kontor för NKMR:s Norska avdelning. I samband med hedersutmärkelsen till Trude Strand Lobben har Dag Sverre Aamodt donerat en bok huggen i sten, graverad NKMR, för att understryka vikten av NKMRs arbete för skydd av barns och deras familjers mänskliga rättigheter i de nordiska länderna.
Vi vill gratulera till NKMRs nya kontor i Norge och tacka för den fina utmärkelsen till Trude Strand Lobben som Dag Sverre donerat för att visa på tyngden i avgörandet.
NKMR har under 25 år verkat för att stödja och skydda barn och familjer i de nordiska länderna.
Hedersutmärkelsen går i år till Trude Strand Lobben i vårt grannland Norge.
Trude Strand Lobben har, i den långdragna kampen för sin son, som av norskt barnevern blev bortadopterad,
visat att det finns rättvisa att finna utanför Norges gränser.
Den 19 september 2019 vann Trude Strand Lobben en svidande seger över Norska staten och dess barnevern i Europadomstolens Grand Chamber.
ALVHEIMS TIO BUD
Tio bud till dem som kommer i barnevernets blickfång:
John Alvheim, vice ordförande i Stortingets socialkommittéen, frånkänner det norska barnevernet all ära. I ett uppseendeväckande upprop till föräldrar som kommit i barnevernets blickfång, slår Alvheim fast att barnevernet begår rättsövergrepp och gör mer skada än nytta.
John Alvheim kastade ut sin brandfackla i Norge under hösten 1995. Debatten blev intensiv med bl. a inlägg av Prof. Marianne Haslev Skånland som stödde Alvheim mot barnevernet.
I debatten sade John Alvheim bl. a:
NKMR vill härmed gratulera Borgerdebat till 3-års idogt arbete mot tvangsfjernelsesystemet!
Annelise Rasmussen och Peter Wendelboe har visat stort mod och uppfinningsrikedom när de har publicerat uppgifter om det danska barnevernets rättsövergrepp mot barn och deras föräldrar som har drabbats av myndigheternas iver att tvangsfjerne barn och placera dem i fosterhem eller institutioner.
Vi önskar 3-åringen Borgerdebat lycka till i er kamp för barn och deras rätt till sin egen familj och släkt.
Ruby Harrold-Claesson
Jur. Kand
Ordf. i NKMR
Inlägget nedan är kopierat från Borgerdebats hemsida.
Om baggrunden for Borgerdebat fortæller redaktøren Annelise Rasmussen:
Borgerdebat startede på grundlag af en tragisk historie. Nemlig orkanen den 3. dec. 1999, hvor mine naboer mistede deres hus. Det offenliges hjælp til dem bestod i, at kommunen ville tvangsfjerne deres dengang 6 børn, nu 7. Så kunne forældrene flytte på vandrerhjem.
Jeg undrede mig naturligvis, kunne ikke forstå, det kunne være rigtigt, at de skulle igennem to tragedier oven i hinanden.
På det tidspunkt kendte jeg intet til tvangsfjernelsessystemet. Eller skulle jeg sige, tvangsfjernelsesindustrien? Men en bisidder kom ind i billedet, og jeg fik indblik i, hvad der egentlig foregår.
Så nu ved jeg pludselig en masse om tvangsfjernelser. Havde såmænd helst været foruden, da det ikke er andet end sorg og ulykke.
I forvejen havde vi en side, der blev redigeret af vores allesammens advokat, Holger Lindholt, men han døde desværre den 16. nov. 2000. Midt i en retssag.
Holger var de svages forkæmper. En advokat, man kun kunne have tillid til. Derfor mente jeg, det ville være synd, hvis siden skulle dø med ham. Så kom Borgerdebat op at stå, takket være Peter Wendelboe, der også havde været Holger Lindholts tekniske hjælper.
Jeg må indrømme, at siden har været en virkelig succes. Takket være flittige skribenter. Der er nu skrevet mere end 42.600 indlæg til debatten. Det er 14.200 pr. år eller 1.183 pr. måned.... eller i gennemsnit ca. 40 om dagen. Tak til alle skribenterne. Det er bl.a. på grund af jeres vedholdenhed, at myndighederne har i flere ulykkelige sager er blevet holdt til ilden, og at flere af dem nu er blevet løst til gavn for børn og forældre. Nogle af sagerne var opstået på grund af myndighedernes helt urimelige indgriben. I et enkelt tilfælde var kommunens magtmisbrug så voldsom, at sagen nu er sendt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og Folketinget skal i løbet af foråret tage stilling til en lovændring på området, der skal forhindre, at en frustreret sagsbehandler i den kommunale socialforvaltning i fremtiden kan gennemføre og fastholde ubegrundede tvangsfjernelser .... en gang i mellem for at dække over egne og kollegers tidligere fejltagelser.
Hermed opfordrer jeg alle, der er kommet i klemme i systemet til at bruge siden. Det har vist sig at det kan betale sig!
Velkommen til!
Mvh. Annelise Rasmussen