Familie og barn i førtid og nåtid i 10 deler

Familie og barn i førtid og nåtid i 10 deler
Serien er skrevet av statsveiter Svein Tore Marthinsen – Ideen til serien: Jan Hansen

 

Artikkelserie i Samfunnsmagasinet.no - 27.01.2004 - 21.03.2004

 

 

 

 

DEL - 01 Hjemmeværende - samfunnets pariakaste?

 

Av Svein Tore Marthinsen
Hva jobber du med? – Jeg er bare hjemme med ungene, jeg. Du har sikkert hørt dette svaret. Dette litt skamfulle ”bare hjemme” henger sammen med at arbeidet som utføres i hjemmet ofte ses ned på i dagens samfunn. Også av samfunnstoppene.

Samfunnsmagasinet.no - 27.01.2004

 

 

 

 

DEL - 02  Velferdsordningene diskriminerer
Av Svein Tore Marthinsen
Alle skal tvinges til å arbeide mest mulig utenfor hjemmet. Det synes å være grunnideen bak enhver velferdsordning i vårt samfunn. De som prioriterer hjemmearbeid framfor utearbeid blir dypt diskriminert.

 

Samfunnsmagasinet.no - 01.02.2004

 

 

 

 

DEL - 03 Bare Frp tar opp diskrimineringen

 

Av Svein Tore Marthinsen

 

 

Samfunnsmagasinet.no -

 

 

 

 

 

DEL - 04 Tid til barna?

 

Av Svein Tore Marthinsen
Kvinner bruker i langt større grad enn tidligere, tiden på inntektsgivende arbeid utenfor hjemmet. Resultatet er blant annet at husarbeidet nedprioriteres og at flere og flere barn tilbringer stadig mer tid i barnehagene.
Samfunnsmagasinet.no - 16.02.2004

 

 

DEL - 05 Barndommen institusjonaliseres

 

Av Svein Tore Marthinsen.
Barndommen institusjonaliseres - hva er konsekvensene?

 

Barndommen tilbringes på institusjoner i mye større grad enn før. Denne trenden har vært sterk de siste 30 årene. Det finnes både positive sider og negative sider ved dette.

 

Samfunnsmagasinet.no - 23.02.2004

 

 

 

DEL - 06 Hvorfor er det flere som skiller seg?

 

Av Svein Tore Marthinsen.
I 1970 ble 3000 ekteskap oppløst som følge av skilsmisse. Antallet skilsmisser har nå økt til 10 500 pr. år, selv om langt færre gifter seg enn før. Hva er årsaken til denne utviklingen?

 

Samfunnsmagasinet.no - 03.03.2004

 

 

 

 

DEL - 07 Skolebarn med foreldre hjemme er heldige

 

Av Svein Tore Marthinsen

De av mine elever som er så heldig å ha en av foreldrene sine hjemme, profiterer stort på det. Det sier Frøydis Lehmann. Hun er lærer med 40 års erfaring fra grunnskolen.
Samfunnsmagasinet.no - 11.03.2004

 

 

DEL - 08 Halvparten av alle barn fødes utenfor ekteskap

 

Av Svein Tore Marthinsen

I 1980 ble ett av ti barn født utenfor ekteskap. I dag fødes fem av ti barn utenfor ekteskap. De nye samlivsformene preger barndommen. På godt og vondt.
Samfunnsmagasinet.no - 14.03.2004

 

 

DEL - 09 Barn og voksne blir feitere

 

Av Svein Tore Marthinsen

En gjennomsnittlig niåring veier tre kg mer nå enn for 30 år siden. En gjennomsnittlig kvinne på 40 år veier fire kg mer, mens en gjennomsnittmann i samme aldersgruppe veier hele ni kg mer. Dette i følge en fersk rapport utarbeidet av Sosial- og helsedirektoratet.

 

Samfunnsmagasinet.no - 18.03.2004

 

 

 

 

DEL - 10Hvordan blir framtiden for barn og familie?

 

Av Svein Tore Marthinsen

 

Det har vært en rivende samfunnsutvikling de siste 30-40 årene. Barnefamiliene lever annerledes nå enn før. Kvinner prioriterer utearbeidet mye høyere, mens hjemmearbeidet prioriteres ned. Denne utviklingen er politisk villet i kraft av systematisk økonomisk favorisering av familier der begge foreldrene arbeider ute. En av konsekvensene er at tilsynsbehovet for barn øker, et behov det offentlige i økende grad søker å ivareta gjennom økt barnehageutbygging, utvidet timeantall i skolen og skolefritidsordninger.

 

Samfunnsmagasinet.no - 21.03.2004

 

 

 

 

 

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

 

 

 

 

 

Familiens Børneråd(Forældrenes Børnekommission

Familiens Børneråd (Forældrenes Børnekommission).

Af Majken Frost, teol. Cand, Horsens

 

 

 


Majken Frost är teol. cand och präst i Horsens, Danmark. Hon är andra vice ordförande i NKMR. Majken Frost är en av grundarna av "Forældres Børnekommission", 1976. Hon har publicerat många artiklar i dagspress och tidskrifter.

Artikeln är skriven för NKMR:s hemsida.

 

 

 

 

I 1976 mødtes en række forældre og besluttede at nedsætte sig som Forældrenes Børnekommission.

Anledningen hertil var daværende socialminister Eva Gredals nedsættelse af en Børnekommission, der skulle iagttage danske børns forhold og rådgive herom. Samtlige medlemmer af den socialministerielle Børnekommission var udpeget p.g.a. deres faglige og ansættelsesmæssige status, - ingen var udpeget på grund af konkret forældreskab. En protest mod denne ”ekspert”-sammensætning af socialministerens Børnekommission blev afvist af dennes formand – og derfor nedsatte ovenstående forældre deres selvstændige kommission. Også som en protest mod den stadig mere udbredte offentlige ærbødighed overfor adfærdsvidenskaberne.

Forældrenes Børnekommission fik ganske megen presse og medlemmerne havde en flittig foredragsvirksomhed. En stor støttekreds dannedes efterhånden, og tvangsfjernelsernes uhyggelige aktualitet – forstærket af Bistandslovens paragraf om ”Hjælpeforanstaltninger uden samtykke” -mødte Kommissionen gennem mange henvendelser fra ulykkelige forældre, hvis retsløshed var åbenlys. Vi (kommmissionens medlemmer) fungerede ofte som bisiddere i disse sager – og det lykkedes at bremse enkelte af dem.

Men først og fremmest udgav Forældrenes Børnekommission en stribe bøger og pjecer, (se nedenfor), hvori man påpegede netop familiens retsløshed, hvis den kom i myndighedernes søgelys, ligesom der her blev foretaget et opgør med især psykologiens principper og tiltag.

 

I 1997 fremsattes i Folketinget lovforslag om ophævelse af  forældres ”Revselsret”. Denne ret, der af partierne bag lovforslaget konsekvent blev omtalt som ”retten til at banke sine børn”, er jo udtryk for familiens frihed og integritet og dens mandat til at opdrage egne børn.

Siden nedsættelsen af Forældrenes Børnekommission var en ny generation vokset frem, der fortsatte kommissionens arbejde, nu under navnet Familiens Børneråd (idet regeringen som afløser af den socialministerielle Børnekommission havde nedsat et Børneråd – af samme ensidige karakter som forgængeren).

Familiens Børneråd protesterede voldsomt mod lovforslaget om ophævelse af Revselsretten og indkaldte til en høring på Christiansborg. De påviste den totalitære tankegang, der lå bag forslaget – at staten skal diktere forældre en bestemt opdragelse. Partierne i Folketinget var splittede og ”fritstillede” deres medlemmer i stillingtagen til lovforslaget. (if. Grundlover er folketingsmedlemmer alene forpligtet på deres samvittighed, så ”fritstillingen” afslørede et uhyggeligt og lovstridigt partityranni).

Lovforslaget blev dog vedtaget med en stemmes overvægt og trods bred folkelig modstand.

Efter dets vedtagelse udsendte socialministeriet sammen med ”Red Barnet” og ”Børns vilkår” pjecen ”Nej til bank”, der bl.a.uddeltes til skolerne og i enkelte tilfælde til skolebørnene selv.

 

Familiens Børneråd har dog fortsat sin virksomhed. Udover at det – som de ”gamle” – har ydet hjælp og vejledning til betrængte familier – gik F.B. igen på barrikaderne, da Bistandsloven i l999 afløstes af ”Serviceloven”, if. hvilken adgangen for De sociale Udvalg til at foretage tvangsfjernelser blev endnu nemmere. I indlæg og interviews i pressen gjorde Familiens Børneråd igen opmærksom på den psykologiske ekspertises uhyggelige magt, men også Serviceloven blev vedtaget.

I 2001 gjaldt det forslaget om en ny ”Børnelov”, hvori det biologiske forældreskab blev fremhævet som absolut gældende, - dvs. at den ældgamle ”Pater est”-regel, if. hvilken en mand ved ægteskab  tilkendes faderskabet til et kommende barn, udgik. If. Børneloven skulle der tilkendes  ”søgsmålsret for 3-person”. Hvad der i praksis betyder, at en mand, der hævder at være den biologiske far til et barn født i en kvindes ægteskab med en anden, kan forlange sit ret pådømt.

Familiens Børneråd påpegede det skræmmende ved en sådan søgsmålsret – det indebar bl.a. som et perspektiv en afvist og hævngerrig mands mulighed for at ødelægge et ægteskab og familieliv og ophævede ægteskabets hidtil lovhjemlede beskyttende status.

Heller ikke her havde Familiens Børneråd held til at hindre loven – F.B. må, som den slags private protestorganisationer, kæmpe en ulige kamp mod offentligt støttede organisationer, der nyder godt af en udstrakt offentlig finansiering af pjecer og anden reklame.

 

Men der er ikke tvivl om, at både Forældrenes Børnekommission og Familiens Børneråd har været med til at ændre indstillingen i Danmark. I 2001 afløstes den socialdemokratiske regering af en borgerlig, og -68 generationens magtstilling er under langsom afvikling.

Både i børneinstitutioner og i skoler har den psykologisk/pædagogiske ensidighed afsløret sin afmagt, - og i en opsigtsvækkende TV-udsendelse i august 2003 afsløredes den lemfældighed og magtbrynde, der ofte ligger bag f.eks. tvangsfjernelser af børn.

Institutionsopvæksten, som i dag er virkeligheden for de allerfleste danske børn, har ikke bevirket lykkelige og harmoniske børn, - tværtimod. Og folkeskolen, der i 30 år har lagt vægten på børnenes personlig udvikling, har nærmest spillet fallit. (Internationale undersøgelser har vist, at danske børns kundskabsniveau er katastrofalt ringe).

Den - igen private - kommission, der i 2002 nedsatte sig under navnet Kommissionen til forsvar for kundskaber, har fået stor både medieomtale og opbakning overalt i landet – og i sin åbningstale i oktober 2003 blæste statsministeren til kamp mod ”rundkredspædagogikken” og fremhævede skolens opgave som kundskabsskole. Samtidig har socialministeren fremsat forslag om, at den nære familie som det første og vigtigste netværk skal inddrages, når en tvangsfjernelse er ved at trække op.

 

Adresser: Elisabeth K. Jensen, Holmelundsvej 4, 8382 Hinnerup. DK.

                  Formand for ”Familiens Børneråd”                                              

 

                  Agnete Raahauge, Manziusvej 17, 2900 Hellerup. DK.

                  Formand for ”Kommissionen til forsvar for kundskaber”.

 

Bøger udgivet af Forældrenes Børnekommission:

                  Vore børn er vore børn. 1977

                   Frihed eller lighed – et opgør med U-90. 1978

                   Hvad et barn har brug for. 1979.

                   Nej til børnepolitik. 1981

                   Hvor ægteskabet skal stå. (Stig Vendelkjærs forlag) 1985.

                   Ægteskabets afskaffelse – en lovgivningsmæssig gyser. 1986.

 

 

 

Tranbjerg-sagen
Af Majken Frost

 

Tranbjerg-sagen - dens såkaldte afslutning.

Af Majken Frost

 

Rapporter

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

 

Familievold - et unyansert begrep

Familievold – et unyansert begrep

 

 

Av Ole Texmo, free-lancer

 

 

 

 

 

 

Ole Texmo är en aktiv samhällskritiker. Artikeln är tidigare publicerad i Samfunnsmagasinet, sfm.no den 17 januari 2005.

Den återges här med författarnas benägna tillstånd.

 

 

 

 

I et VG-innlegg 29.10.04 (s57) repeterer redaktør Ellen Arnstad i bladet Henne de fleste mytene om påstått vold begått av menn mot kvinner. Redaktør Arnstad viser til en landsdekkende undersøkelse Henne har gjort i samarbeid med MMI, men gjør ikke nærmere rede for representativitet eller andre metodiske kriterier.

 

Mangel på empiri

 

At så mange som 30 000 kviner i alderen 20-50 år skal ha blitt voldtatt og at hver sjette kvinne i samme aldersgruppe skal ha vært utsatt for vold, høres ille ut, slik ingressen øverst på helsidesinnlegget formidler. Men hvor mye substans er det i slike tallfestinger? Så lenge redaktør Arnstad ikke evner å redegjøre for undersøkelsens metodiske forutsetninger, f.eks mulige kildefeil, og heller ikke later til å være særlig kildekritisk motivert overfor sine påberopelser, enten det er Amnesty International, en svensk kvinnelig politiker, eller en norsk mannsforsker, må hun finne seg i å bli mistenkt for å ha andre ærender enn å ville fokusere på et angivelig stort samfunnsproblem. Redaktør Arnstads forsøk på å sannsynliggjøre store forekomster av vold begått av menn mot kvinner svikter på et avgjørende punkt: der finnes intet som helst empirisk-statistisk grunnlag for å estimere omfanget av vold.

 

Tvilsomt begrep

 

Dermed ikke sagt at vold begått av menn mot kvinner (og barn) ikke forekommer: ett tilfelle er ett for mye; hundre er hundre for mye; tusen er tusen for mye, etc. Redaktør Arnstad følger opp en trend som er gitt legitimitet gjennom Kvinnevoldutvalget (NOU 2003:31) som i sin tur har hentet sitt ”mandat” fra Familiemeldingen (stort.meld. nr 29, 2002-03) hvor familievold defineres som vold begått av menn mot kvinner og barn. Amnesty og profeministene blant mannsforskerne har været denne tendens i lang tid og får nå uttelling for sin karrierebevissthet. Etableringen av Kompetansesenter for voldsofferarbeide ved Høyskolen i Oslo har hatt samme feministiske tilnærming. I beste fall er familievoldbegrepet unyansert; i værste fall kjønnsdiskriminerende. Samtidig gir begrepskonstruksjonen mulighet for å usynliggjøre systemvold begått mot fedre (og barn), samt legaliserte overgrep mot kjernefamilien begått av barnevern og domstol. Familievoldbegrepet representerer en legitimitetskrise innen politi, domstol, akademia og offentlig forvaltning hvor statsfeministenes værnede bedrifter er lokalisert.

 

”Mørketallene er store”

 

Redaktør Arnstad skriver: ”30 000 kvinner i alderen 20-50 er blitt voldtatt, men anmeldelsene er få”. Slik konstrueres myter. Man skaper høye tall, uten å gjøre rede for alminnelige regler for definisjoner og metodisk etterprøving. Jevnført med kriminalstatistikkene åpenbares det store misforholdet mellom de store tallene og antallet anmeldelser, siktelser, tiltaler og domfellelser. Mannsforskeren Jørgen Lorentzen som redaktør Arnstad viser til, bruker sin posisjon til å fremme liknende høye tall som at ” 100 000 menn mishandler sine koner og samboere”. Tallet er tatt rett ut av luften og mangler selvsagt empirisk grunnlag. Man ser bort fra at en del av de anmeldelsene som blir inngitt er falske, forutsetter at ingenkvinner lyver om overgrep, og når ikke alle anmeldelser som blir inngitt fører til fellende dom, trekkes konklusjonen før man rekker å tenke. Grunnleggende slutningsfeil fordobles og mørketallene vokser seg store.

 

Falske påstander

 

Forestillingen om store mørketall skaper forventninger som bidrar til å hausse opp stemningen. Ensidigheten i familievoldbegrepet skaper en trend som legitimerer amnesti når kvinner fremmer tvilsomt funderte overgrepsanklager. Typisk er barnefordelingssaker hvor mødre som ikke ønsker at kompetente fedre skal opprettholde fullverdig kontakt med barna, tyr til falske påstander om incest og kvinnevold. ”Ekte menn” lar seg ikke så lett skremme, men en del ekte menn som i egenskap av fedre har tatt sin del av barneomsorgen og vel så det, opplever ikke sjelden å bli forsøkt nøytralisert som potensielle konkurrenter til kvinners enerett til barna. Feministisk fordumming av forvaltning og akademia har ført til at det ikke forskes seriøst og kjønnsnøytralt på dynamikken i denne type saker hvor trussel- og fiendebildene er opphengt på de samme rasjonaler som mørketallsmagien.

 

Foreldreansvar til besvær

 

Medias hovedfokus er på menn som slår, voldtar og for øvrig er så farlige og uansvarlige at de ikke bør ha automatisk del i foreldreansvaret. 01.11.04 meldes på NRK i forbindelse med en konkret sak, at man nå vil foreslå at fedre som dreper mødrene til sine barn, ikke skal få beholde foreldreansvaret. NRK og Aftenposten melder at forslaget er ute på høring. Enkel utført kildekritikk viser at forslaget fra en interdepartemental gruppe som har vurdert ”Tiltak for å beskytte barn mot overgrep” (rapport 16.02.04, s45) er langt mindre dramatisk enn NRK og Aftenposten utlegger. Høringsfristen gikk for øvrig ut 02.07.04. En juridisk likestilling av mødre og fedre, jf kravet om automatisk felles foreldreansvar for menn man i utgangspunktet ikke forutsetter vil drepe mødrene til sine barn, vil kan hende fjerne mye av konfliktgrunnlaget og dermed også trussel- og fiendebildene. Fullverdige foreldre behandler man med respekt. Fokus på menn/fedre som overgripere dekker over det forhold at fedre ikke får automatisk del i foreldreansvaret uten å være gift med mor.

 

De egentlige tabuer

 

For ulike myndigheter og media er unnlatelsessynder viktige drivkrefter for å opprettholde overgrepshysteriet. Media har også kommersielle hensyn å ta når behovene til den kjøpekraftige delen av markedet bestående av velutdannede kvinner mellom 20-50 år skal imøtekommes. Med likeverd som barnelovens hovednorm, vil en del hysterikere og tragedieparasitter bli arbeidsløse. Psykologer, advokater, mediefolk, kriminologer og sosiologer som surfer på hysteribølgen risikerer at deres fag mister sin hittil sterkt overdrevne betydning. Mistenkeliggjøringen av menn/fedre antar tidvis slike dimensjoner at man må kreve belegg for fiendebildene. For noen av hysterikerne er det ingen vei tilbake: de ”100 000 menn” mannsforsker Lorentzen uimotsagt får legge ut om, bedriver ikke lenger triviell hustruvold: nå er volden blitt alvorlig, og begås daglig <sic>. Forekomsten av kildekritisk kollaps og fordobling av tankefeil er nok større tabuer enn de redaktør Arnstad bekymrer seg for.

 

 

 

Kvinnomisshandlare måste ibland frias
Av Anna Christensen

 

Tillbaka till Artiklar

 

Familierne til anbragte børn

Familierne til anbragte børn

Av Kirsten Skovbo

 

 

Kirsten Skovbo är en flitig författare av insändare och artikel och en mycket flitig debattör på Borger-debat.
Inlägget nedan är tidigare publicerat i "Arbejderen" den 1 september 2009. Det finns återgivet i Borger-debat.dk. 

Det återges här med författarens och Borger-debats ägares benägna tillstånd.

 


Ifølge den ny "Barnets Reform" står der åbenbart smalhals på spisesedlen!

Hvorfor? Mig bekendt har det endnu ALDRIG kostet kommunerne en eneste krone at lade anbragte børn få samvær med deres biologiske familie.

Hvad er årsagen til at politikerne konstant beklager sig over hvor dyrt det er for landet med alle de anbringelser af børn udenfor hjemmet, imens de samtidigt UNDLADER at lytte til os, der igennem 10-20 år har klaget vor store nød om sporadisk eller intet samvær med vore anbragte børn/børnebørn !

I årevis har man istedet sendt børnene, der ellers skulle være garanteret ro og forudsigelige rammer, når kommunerne anbringer dem, ud til fremmede aflastnings plejefamilier i weekender og ferier, når den "rigtige" plejefamilie holder fri fra plejebarnet! Det koster yderligere mange penge!

Hvad gemmer sig egentlig bag alle de forskellige udmeldinger, hvor vi borgere ikke kan andet end føle os ført bag lyset! Det har mig bekendt ALTID i de senste år været en sagsbehandlers fornemste opgave, at sørge for at anbragte børn OGSÅ bevarer kontakten med deres egen slægt! For at de unge ikke en dag skal stå som: "Palle alene i verden", når systemet ikke mere opbevarer dem!



Blod är tjockare än vatten
Av Hans Hjortsjö


Barn - Foreldres eiendom !
Av Tor Langbach

 

Må barna vernes mot barnevernet?
Av Åge Simonsen


Barnevernets metoder
Av Åge Simonsen


Holdningene hos sosialarbeidere som arbeider med barnevern
Av Marianne Haslev Skånland


Familjens roll större i Europa
Av Henrik Stenbäck

Kommunen skänkte bort vårt barnbarn
Av Katarina Lagerwall


LVU behöver ändras från grunden
Av Bo Ammer


Där lagen slutar tar tyranniet vid ...
Av Peter Klevius

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

 

Får ti gratistimer hos krisepsykolog

Får ti gratistimer hos krisepsykolog
Eivind A. Pettersen, Bergensavisen

 

 

 



Nedenstående artikkel sto publisert i Bergensavisen (BA) den 1. juli 2003, sammen med "Nedringes av barnehjemsofre" av Eivind A. Pettersen.

Den er gjengitt her med journalist Eivind A. Pettersens vennlige tillatelse.

 

 

 
 

Totalt 90 barnehjemsbarn fra Bergen er intervjuet av kommisjonen. Samtlige har fått tilbud om inntil ti timer hos psykolog.

- Her snakker vi om førstehjelp. Personer som har opplevd daglige overgrep, seksuelt eller fysisk, trenger oppfølging over lengre tid enn bare noen timer, sier Atle Dyregrov, leder for Senter for krisepsykologi.

Bergen kommune betaler regningen.

Dyregrov  understreker viktigheten av at barnehjemsofrene får assistanse, og berømmer kommunen for det. Krisehjelpen vil være tilgjengelig også utover høsten, men i første rekke til barnehjemsbarn fra Bergen. Så langt har mellom 10 og 20 personer benyttet seg av tilbudet.

- Vi  snakker om nokså dramatiske historier. Mange har fått langvarige mén. Det er ikke uvanlig at en del av dem får reaksjoner når de leser og hører ting i media, sier krisepsykolog Atle Dyregrov til BA.


 

Tillbaka till Barnehjemsrapport - Bergens barnehjem slaktes i granskingsrapport

 

 

 

Tillbaka till Artiklar

 

 

 

Tillbaka till Huvudsidan

 

 

 

 

 

 

 

Realtime website traffic tracker, online visitor stats and hit counter