Uansvarlig brug af psykofarmaka i dag
Av Kirsten Skovbo, bedstemor og Næstformand "Danmarks Børn"
|
Det maner til dyb eftertanke, at TV-dokumentaren Dr1 midt i valgkampens hede debat sender den dybt forfærdende og afslørende udsendelse: "Drengehjemmet"!
Især når vi erfarer, at ALT omkring debatten om tvangsfjernelser af børn lige pludselig IKKE nævnes med et eneste ord! Dette til trods for, at dette sårbare emne, før valgtrommerne lød, i høj grad fyldte avisspalter og TV-programmer!
Det er endvidere påfaldende, at der i dokumentaren blev gjort så stort
nummer ud af at fortælle, at der skam ikke mere findes døgninstitutioner eller
opholdssteder, der tvinger børn og unge til at indtage psykofarmaka i
dag? Dengang drengehjemmet Godhavn (som Flemming Leth omdøbte til
"helvedshavn)" tvang den vanedannende farlige medicin i de stakkels
drenge, hvor flere af dem senere enten døde eller blev afhængige som narkomaner
resten af deres liv), blev dette holdt hemmeligt! Det var i de dage, hvor
alt indenfor psykiatriens eksperimenter havde nyhedens interesse!
Det er måske derfor, at man stadigvæk går stille med dørene m.h.t den samme
slags ansvarsløse systemovergreb overfor uskyldige børn! At det heller
ikke i dag kommer til offentlighedens kendskab, at anbragte børn også nu bliver
tvangsmedicineret med vanedannende psykofarmaka! Men der skal måske igen
gå 35 år, inden vore dages børn får åbnet for deres journaler og fortalt deres
historie???
Det er ligeledes tydeligt, at samme procedure m.h.t. at afhente børn p.g.a
bagateller stadigvæk foregår! Hvor barnet pludselig kan risikere at blive
afhentet af fremstormende politi fra deres gode hjem. Det går bare ud
over endnu flere børn i vore dage end dengang! Hvor sagsbehandlere bagefter
skriver usande, fordrejede journalark, digtet lige op ad den sorte muld. UDEN
NOGENSINDE AT BLIVE HOLDT ANSVARLIG FOR DERES INJURERENDE UDSAGN! Disse
fordrejede og belastende papirer følger derefter familierne i generationer
fremover. Hvor barnet altid bliver gidslet! Ikke et eneste menneske
har endnu formået at få omstødt sådanne ofte "psykiatriske
diagnoser", stillet af en emsig sagsbehandler. End ikke i en
domstol!
I vor tid gør børn heldigvis oprør overfor uretfærdig og nedgørende
behandling. Men skal de straffes for det? Hvorfor lytter
socialkontorerne ikke til borgerne, når vi indberetter synlig vanrøgt af
anbragte børn på døgninstitutionerne? Og hvor befinder politiet sig egentlig,
når vi både anmelder voldeligt- og endog sexmisbrugte børn! Når det er systemet
selv, der sætter deres aftryk på børnene, så har hverken politi eller
socialkontor åbenbart spor travlt med at komme farende ud og "redde
børn" med blå blink! Hvor socialministeren har sagt, at der som minumum
skal foretages kun eteneste tilsynsbesøg om året af børnenes
opholdssteder!
Danmark har stadig den lidet hæderkronede førsteplads i verden indenfor tvangsfjernelser.
Hvor retsikkerheden krænkes i allerhøjeste grad! Lige så meget i dag som
dengang børnehjemmet Godhavns despotiske lærere og ledere ødelagde snesevis af
børn! Erik Sigsgaard beskriver i sin bog: "Skæld ud", at det
skader børn lige så meget psykisk at blive skældt ud og overvære at deres
kammerater bliver skældt ud, som fysiske tæsk gør! Det formindsker børns
naturlige selvtillid og det gør dem angste og utrygge! Så
spørgsmålet står tilbage, om "den såkaldt omsorgsfulde oplyste tid"
vi er i nu, er ret meget bedre, end tidligere tiders despotiske handlinger???
Enhver burde læse de tidligere anbragtes bog: "Du kommer til et bedre
sted", hvor ufattelig mange unge, der har fået deres livskvalitet slået
istykker, udtaler, at de altid går rundt med et stort sort hul indeni! Ikke
mindst fordi hele deres familieære netværk ofte enten bliver taget fra dem,
eller holdt på et umenneskeligt vågeblus! Hvor det alt for ofte
ender med selvmord for sådanne uheldige unge! Gad vide hvorfor disse Danmarks
kommende borgere ikke er valgflæsk i Danmarks debat?
Det er NU vort store HÅB, at når der omsider er gået så meget "hul på
bylden", at der vil være mange andre, foruden Flemming Leth og de to
herrer, der vil hente deres journalark frem fra både Godhavns og andre
lignende steders støvede arkiver, således at der kan komme fuldt blus på
SANDHEDEN! Og at DR1 vil producere endnu en dokumentar om vore
dages døgninstitutioner! Det er nemlig et glemt, men yderst tiltrængt
emne! Læs også Peter Fergos bog: "Forvaltningens brug af psykologer
ved fjernelser"!
Billedkunstner
Kirsten Skovbo
Næstformand "Danmarks Børn"
Urmagertoften 20
8270 Højbjerg
Medicating of schoolchildren 1
Av Joar Tranøy
Medicating schoolchildren 2
Av Joar Tranøy
Tillbaka till
Artiklar