| 
SPØRGSMÅL I DANSKE FOLKETINGET
BRUK AV PERSONLIGHEDSTEST VID TVANGSFJERNELSE AF BØRN
Spm. nr. S 1280
Til socialministeren (11/12 2003) af:
Pia Kristensen (DF):
»Er ministeren opmærksom på, at der i sager om tvangsfjernelse af børn stadig
bruges personlighedstest, der af mange forskere og andre betegnes som
værdiløse, er ministeren bekendt med den alvorlige kritik, der er rejst mod
sådanne test, og hvilke overvejelser vil ministeren gøre sig for at sikre, at
man kommer væk fra at bruge sådanne test i en kommende reform af reglerne om
tvangsfjernelse?«
Spm. nr. S 1285
7) Til socialministeren af:
Pia Kristensen (DF):
»Er ministeren opmærksom på, at der i sager om tvangsfjernelse af børn stadig
bruges personlighedstest, der af mange forskere og andre betegnes som
værdiløse, er ministeren bekendt med den alvorlige kritik, der er rejst af
sådanne test, og hvilke overvejelser vil ministeren gøre sig for at sikre, at
man kommer væk fra at bruge sådanne test i en kommende reform af reglerne om
tvangsfjernelse?«
Pia Kristensen (DF):
Mange, der har arbejdet med tvangsanbringelsessager af børn fra hjemmet, har
gjort opmærksom på store betænkeligheder ved den betydning, der tilknyttes de
såkaldte projektive test.
Disse prøver benyttes af psykologer, og det er
meningen, at barnet ved at forholde sig til et antal figurer eller tegninger
skal projicere eller udtrykke sit psykiske indre. Der findes en mængde
projektive test, f.eks. Rorschachprøven, blækklatprøven, hvor den, der spørges,
skal udtale, hvad 10 forskellige blækklatter ligner. Andre kendte prøver er
Baumtesten, hvor den adspurgte skal tegne et træ, og Lüschertesten, hvor
forskellige farvekort skal lægges i en bestemt rækkefølge.
Det menes at have afgørende betydning for at
afsløre personligheden. Men mange forskere advarer mod at tillægge sådanne
prøver betydning.
Jeg har rejst dette spørgsmål, fordi jeg gerne
vil høre, om ministeren og ministeriet er helt opmærksom på, at man ikke kan
kortlægge et menneskes hele psyke ved at bede det iagttage en blækklat. Man kan
ikke fjerne et barn fra dets forældre på grund af dets reaktion på tegninger af
dyr, eller hvilken rækkefølge barnet lægger farvede kort i.
Socialministeren (Henriette Kjær):
Jeg kan godt forstå spørgerens bekymring. Jeg har også fulgt med i den kritik,
der er rejst på området.
Det er helt afgørende, at vi kan stole på det
grundlag, som lægges til grund i sager og afgørelser om tvangsfjernelse af
børn. Derfor må disse test heller ikke stå alene. De skal bruges sammen med
øvrige oplysninger, bl.a. samtaler med barnet og dets forældre og eventuelle
oplysninger fra andre relevante personer. Det er et stort puslespil, der skal
sikre, at en anbringelse foregår på det bedst mulige grundlag. Det er derfor
også vigtigt, at vi er opmærksomme på området og også forholder os kritisk over
for allerede etablerede metoder og redskaber.
Jeg har spurgt Dansk Psykologforening om brugen
af disse test, og de har oplyst, at der udføres omfattende
standardiseringsprocedurer, inden en test frigives til markedet, og en lang
række test er på dette grundlag anerkendt i meget brede psykologkredse.
Herudover er hver enkelt test ledsaget af en omfattende vejledning, der
fortæller, hvordan testen skal udføres, scores og tolkes.
Jeg har derudover spurgt Psykolognævnet, som
behandler klager over autoriserede psykologers virksomhed, herunder også i
tvangsfjernelsessager, hvad deres erfaringer med personlighedstest er.
Psykolognævnet har oplyst mig om, at de
i de klagesager, som de har set, og hvor der har været benyttet anerkendte,
standardiserede test, ikke har fundet anledning til at udpege dette som et
problem i psykologernes virksomhed. Jeg vil derfor ikke foretage mig noget på
nuværende tidspunkt, men jeg vil naturligvis fortsat have min opmærksomhed
rettet mod området, og kommer der yderligere oplysninger frem, som giver
anledning til at revurdere de oplysninger, som jeg har fået, vil jeg meget
gerne se på det igen.
Pia Kristensen (DF):
Jeg siger tak til ministeren for svaret. Jeg er da glad for, at
socialministeren er kritisk over for testene, for sagen er jo, at forskerne som
sagt advarer imod betydningen af de projektive test, fordi de vægtes meget i
anbringelsessager.
Der er netop i år udkommet en bog af Peter Fergo.
Det er en mand, der har arbejdet som bisidder i mange sager om tvangsfjernelse
af børn i mere end 17 år. I denne bog, »Psykologien som forvaltningens
redskab«, fremhæves en lang række kritiske citater fra forskere og andre, der
sætter spørgsmålstegn ved disse test. Lad mig nævne nogle eksempler:
De projektive test er et intellektuelt selvbedrag. Pålideligheden af disse test
er ret problematisk. Disse test er en fantasifuld og meget omstridt metode for
personlighedstesten. Fordi reglerne for tolkning er mangelfuld, står
forsøgslederen i fare for at se det, han vil.
Og sådan kunne jeg blive ved. Kritikken er
faktisk ret alarmerende, og den er eksisterende.
Jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren
virkelig vil afvise den kritik, der er kommet fra eksperter, eller er man i
ministeriet i virkeligheden godt klar over, at psykologerne er på gyngende
grund med disse test?
Socialministeren (Henriette Kjær):
Som sagt synes jeg, det er meget, meget vigtigt, at man ikke bare bruger disse
test som det eneste i forhold til, om der skal foretages en anbringelse eller
ej. Der skal foregå en grundig vurdering af de øvrige forhold, og det bør så
være det, der lægger grund til en afgørelse.