"Systemet skal nok selv skabe problemerne"
Af Kirsten Skovbo, Danmark

 

 

 

 

 

 

Kirsten Skovbo är en flitig deltagare på Borgerdebat.dk.

Inlägget är tidigare publicerat som læserbrev til BT,  BØRN, 21 sept 2003.

Det publiceras här med författarens välvilliga tillstånd.

 




 

 

 

Forleden kom så første afsnit af Lars Højs dokumentar: ”Forbandede Barndom”.


Når man tager selv helt små børn væk fra både deres forældre og familiære netværk såsom bedsteforældre, mostre, onkler, tanter og fra legekammeraterne m.fl. - kort sagt fjerner barnet fra alt hvad der er velkendt, elsket og trygt - hvordan så få børn til at fungere som unge og senere voksne? Mange af de børn, vi netop så i udsendelsen, var sandsynligvis blevet tvangsfjernet som børn.


Og det er jo de voksne sagsbehandlere, der vurderer, at det er skadeligt for børn bl. a. at forblive i hjemmet, men sådan vurderer børn i de allerfleste tilfælde det jo ikke selv. De chok som børn får, når de bliver revet helt væk fra deres nærmiljø, er starten på en systemskabt forbandet barndom.


Hvor man prøver at erstatte fars og mors, bedsteforældres og den nære slægts kærlighed til barnet mere eller mindre hensigtsmæssig pædagogik, så skal da ethvert barn få skabt store problemer.


De værste fejl systemet nemlig begår, når det tvangsfjerner børn (og det er der heldigvis ved at blive sat meget stor fokus på i dag), er at fjerne børnene så meget væk fra deres nære og kære, at de næsten intet ordentligt samvær får. Så skal det jo helt gå galt på denne måde. Når savnet og sorgen over de mistede familiemedlemmer bliver for stort, opstår alle de problemer, som nu ofte bliver endnu værre end dem, barnet måske blev fjernet fra.


Man hørte kun lige sporadisk i udsendelsen, at masser af de unge med enorme vanskeligheder netop havde været fjernet fra hjemmet og havde været anbragt mange forskellige steder, førend de ankom på behandlerhjemmet. Dette kom jo ikke frem i lyset, men behandlerhjemmets forstander fortalte i morgen TV, at dette med at hjælpe de unge til en god tilværelse var et meget vanskeligt stykke arbejde.


Men prøv at tage en nyfødt abeunge fra dens mor. Så dør den i de fleste tilfælde. Når man tager små børn fra deres mødre og nære relaterede personer, så dør også de, men kun indeni. Deres krop lever videre, men hvordan?


Man sætter nemlig disse børn i en loyalitetskonflikt, når man fjerner dem fra deres miljø og anbringer dem på institution. Et sted med et utal af forskellige fremmede personer til at drage omsorg for barnet, men hvilken omsorg kan børn profitere af hos de fremmede mennesker, som et barn slet ikke kan forholde sig til, endsige komme til at elske?


”Forbandede barndom” kunne nemt være et afkog af systemets egne enorme fejltagelser, som man nu forsøger at lappe på."

 

Kirsten Skovbo
Urmagertoften 20,
Højbjerg

 

 

Socialtjänsten skapar sina egna offer
Av Jan-Olov Persson

 

Inte mammas fel om barnet blir mördare
av Germund Hesslow

 

Tillbaka till Artiklar