"HØRING FOR HVEM?" BARNETS TARV
Af Kirsten Skovbo

Myndighedernes rolle ved tvangsfjernelser af børn fra hjemmet bør diskuteres på socialministerens høring over emnet 'Den sociale arv' på Christiansborg den kommende uge, mener skribenten, der er billedkunstner

 

 

 

Kirsten Skovbo är en flitig deltagare på Borgerdebat.dk.

Inlägget är tidigare publicerat under Frontalt i Ekstra Bladets, sida 22, den 26 april 2003. Nästen samma inlägg finns likaledes under stor överskrift i Karup Ugeavis. Där heter överskriften: "HØRING FOR HVEM?"

Inlägget publiceras här med författarens och Borgerdebattens välvilliga tillstånd.

 



Der udsendes jævnligt statistikker over vold, der begås i hjemmene imod børn. Men hvorfor ser vi ikke et talmateriale omkring den dokumenterede grove omsorgssvigt, systemet selv begår imod de børn, man tvangsfjerner.


Se f.eks. familien fra Tranbjerg i Århus, der først nu, efter to års mareridtsagtig flugt fra de sociale myndigheder, der havde tvangsfjernet familiens fire børn under påskud af, at moderen skulle have forsøgt at slå et af sine børn ihjel, kan vende hjem til job og familie.


Da forældrene ikke kunne råbe myndighederne op, kidnappede de deres egne børn fra børnehjemmet, og levede derefter en tilværelse under jorden som gemene efterlyste forbrydere.


Først da en ny socialchef indtog taburetten i Århus, er de blevet lovet 'frit lejde'. Er der noget at sige til, at familien føler sig underlige tilmode. Først erklæres de kriminelle og tvinges bort fra hjemlandet som flygtninge, hvorefter de nu igen får lov til at beholde deres børn, som om ingenting er hændt.

BEDSTEFORÆLDRENE

Myndighederne indrømmer aldrig deres fejl i den slags sager. Det giver mig myrekryb, når de dækker deres menneskefjendske systemovergreb ind under betegnelsen 'barnets tarv'.


Antallet af dokumenterede beretninger om system- mishandlede børn stiger dramatisk. Og hvad med sagen om den stakkels 11-årige Nichlas fra Vejle kommune, hvor drengen beviseligt sygner hen for øjnene af diverse socialarbejdere og sagsbehandlere. Hvad gør de ved det? De foretager alle mulige kunstige krumspring for at skaffe arbejde til deres egne ansatte behandlere, fremfor at gøre det, der ligger lige for. At tilbagelevere den stakkels dreng til hans elskede bedstemor, der i årevis tog sig af ham, fordi moderen ikke kunne. Og da drengen tydeligt har sagt, at han vil hjem til bedste, er det ren terror, der således begås imod ham. Han blev også, (ligesom utallige andre børn) hensynsløst og brutalt afhentet af politiet hos hans eneste trygge omsorgsperson, da han var en lille dreng.


Det, der i vore bedsteforældres tid var en naturlig mulighed, at blive opdraget hos sine bedsteforældre eller andre nære pårørende, når de unge forældre ikke selv kunne klare det, er i 'velfærdsamfundet' blevet en farlig størrelse.

HØRING AF HVEM

Socialministeren har inviteret den brede befolkning til en høring fredag den 2. Maj om emnet: 'Den negative sociale arv'. Men der er for længst meldt udsolgt under påskud af, at der ikke er flere ledige pladser.


Det ser ud som om Socialministeren kun ønsker at lukke en særlig håndplukket, udvalgt skare ind i varmen, Vi andre er blevet til dem ' de ikke må (vil) lege med'.


Hvorfor ikke leje en sportshal, når Christiansborg åbenbart er for lille? Hvis socialministeren og hendes embedsmænd er så forhippet på at høre folkets mening?


De langt over 50.000 anbragte børn og deres familier har lidt nok. De danske politikere har åbenbart svært ved at drage lære af f. eks. New Zealands menneskevenlige anbringelsespolitik, hvor 95 % af de ramte familier udtrykker dyb tilfredshed. Der fratages børn nemlig IKKE hele deres kærlige familienetværk.


Hvorfor bliver de tvangsfjernede børn ikke tilset igennem både hele og halve år på de ofte stærkt kritisable opholdssteder, hvortil systemet anvender milliarder af kroner på at fjerne dem til. Når først børnene ER blevet fjernet, interesserer man sig åbenbart ikke længere for dem.

 

 

Myndighederne ved ikke...Af Kirsten Skovbo

 

Børn skal være i familiens skød. Av Bent Lindberg

 

Blod är tjockare än vatten. Av Hans Hjortsjö

 

Barn foreldres eiendom. Av Tore Langbach

 

Omhändertagande och mänskliga rättigheter. Av J. P. Roos

 

Familjens och de anhörigas roll större i Europa. Av Henrik Stenbäck

 

Tillbaka till Artiklar