Af Per Christensen, Danmark
|
Det här inlägget är tidigare publicerat i Borgerdebat den 25 februari 2001, insänt av Per Christensen. Det återges här med författarens benägna tillstånd. |
Hej til alle.
Jeg har nu i en periode læs div. indlæg om det offentliges overgreb mod børn ved disse tvangsanbringelser.
Det er jo ikke noget nyt at forvaltningerne gør dette. De siger og skriver at det er i børnenes tarv. Men jeg tvivler ofte i mange af de sager at det er for børnenes skyld.
Det må være på tide at nogen griber ind over for de ulovlige tvangsanbringelser. De er mere til skade end gavn. Ja man får jo ligefrem instutitonsbørn fremavlet på den måde.
Og er det ikke det man er modstander af i det danske samfund? Det troede jeg.
Men må revidere min opfattelse af dette. For der sker jo anbringelser dagligt der ikke burde være sket.
Skal man undgå at det går ud over børnene, så skal man lytte mere til børnenes ønsker om hvor de vil være under en evt. anbringelse uden for hjemmet. Men disse ønsker overhører man så ofte, for de såkaldte eksperter ved bedst.
Mange bedsteforældre står jo parat til at passe på deres børnebørn. Og børnene vil og har bedst at være i vante rammer.
Oftes fortælles det i dagspressen om de mange der må gå forgævet, når de vil besøge deres børnebørn. For det passer jo lige ikke ind i instutionens daglige rytme, eller hvad man nu måtte bruge af undskyldninger. Det er rystense at bedsteforældre og andre pårørende til børnene, ikke må komme og sige tillykke på barnets fødelsesdag. Og skylden ligger hos de sociale myndigheder der tvangsanbringer børnene på instutitioner hvor man tilside sætter børns behov. (For man ved jo hvad der er bedst for barnet siger de såkaldte eksperter på stedet.)
Vær lidt mere fleksibel og lad bedsteforældre m.v. besøge og tage sig af ders børnebørn. Det er det bedste for barnet og i barnets tarv.
Men det skal åbenbart fortsætte i den retning, med at være et mere og større "Big Brother" samfund, hvor det er samfundet der ved bedst og står bedst i at være overformynder over for alle i dette så humane og skønne velfærdssamfund.
Dette er jeg overbevist om er et meget forvaklet samfund for fremtidens borgere. hvis udviklingen fortsat går den vej. Stop op i mens tid er vil jeg råde de såkaldte eksperter til.
Det var lige et par ord fra mig, i dennne debat om uretfærdigheden i disse unødvendige anbringelser.
Venligst
Per Christensen
(Med en lille oplevelse i hukommelsen fra en selvoplevet "lille" anbringelses sag)
En 13-årig piges opfattelse af sin egen tvangsfjernelse