Enda et
overgrep på barnefamilie:
Nyfødt barn tvangsfjernet
Få timer etter at Kirsten Skovbos datter, Christina, hadde født, ble barnet
brutalt revet fra foreldrene av politiet.
Kirsten Skovbo fra Århus i Danmark og
hennes datter og svigersønn opplevde i går enda et mareritt, da politiet
fjernet et nyfødt barn for å bringe det til en institusjon.
|
|
Les historien
fortalt av Kirsten Skovbo selv:
”Sikke
en flot pige
..og sikke en fin hud hun har,” lød den første spontane kommentar fra jordemoder
Hjortebjerg, da lille yndige Jeanette lod sig føde på Odense sygehus den 31.
august 2004. Og…… ”hvor er du dog hurtigt frisk til at gå rundt", lød
det videre til den lykkelige stolte mor efter vel overstået fødsel. Min datter
fortalte hende da, at hun også havde levet sundt med de bedste kosttilskud
under graviditeten.
Mor
og far var ovenud lykkelige, da de ca. 1½ time efter ringede og fortalte mig
den glade nyhed. Den lange ventetid var overstået, moderen Christina fik
megen ros for at håndtere sin barn, hvor hun, som alle andre babyer, straks
blev lagt til at drikke sin første tår, gjorde Christina inderlig godt. For
første gang, efter ni ængstende måneder følte det nybagte forældrepar, at de
omsider kunne læne sig tilbage i nydelsen af deres barn. Men moderen undrede
sig meget over, at de ikke ville lade hende give barnet sit eget medbragte tøj
på, men iførte barnet sygehustøj.
Den
lille var var meget rolig. Da jeg hørte hendes små klokkeklare veltilfredse
knirkelyde første gang i telefonen fløj jeg højt op i luften af bare glæde, og
jeg sagde, at jeg ville ankomme til sygehuset med gaver og en stor buket
blomster den næste dag. Men det blev aldrig til noget.
For
lykken for den lille familie blev kun kort. Sygehuspersonalet stressede dem
konstant. En overjordemoder gik flere gange gik ind i deres værelse og
tændte lys, så den lille blev vækket af sin søvn, spurgte hele tiden: ”Har du
noget mælk til den lille”! Og ca. kun to timer efter, kort før det trætte par
skulle til at lægge sig til at sove med deres bløde varme baby i favnen, blev
besked om at de ville få besøg af Assens kommune næste morgen givet! Man
sagde, at de ville komme allerede mellem klokken otte og ti med et
tilbud!!! Parret stivnede. Hvorfor kunne kommunen ikke lade dem
være i fred og ro længere.
KUN
CA. TO TIMER EFTER FØDSLEN FIK DE DENNE ANGSTPROVOKERENDE
MEDDELELSE! OG HER VAR DER IKKE TALE OM ET FORÆLDRERPAR, SOM VAR
NARKOMANER, MISBRUGERE ELLER PSYKISK SYGE!
Derefter
blev den lille baby, kun et halvt døgn gammelt brutalt fjernet, da forældrenes
hjem blev stormet af politi og sociale myndigheder, hvor de UDEN nogen som
helst FORKLARING bortførte deres lille Jeanette, endnu inden de næsten var nået
indenfor deres egen dør i det smukke velholdte hjem i Assens, hvor alt stod vel
forberedt til at modtage den lille ny. Med den lille seng og duftende dyne,
barnevognen, legetøjet og det hjemmestrikkede babysæt, som naboen havde foræret
dem.
Bortført
til en kold institution, hvor hun er ved at græde sig halvt ihjel! Hun savner
sin mors bløde krop, brystet at drikke af og sin fars blide stemme.
Brystbetendelse:
Sidst på eftermiddagen ringede jeg til
min datter, og hendes mand fortalte da, at hun var lige blevet kørt med Falck
og hasteindlagt med høj feber p. g. a. brystbetændelse, fordi hun er blevet
afvist om at komme ind på institutionen Sanderumhus for at amme sit spædbarn,
som ligger og græder over det dybe savn efter sin mor og efter at få bryst, som
det jo gik godt med på sygehuset!!
Christina
har jo hele tiden gået i en slags vacum, fordi hende og manden dagligt har
forsøgt at ringe til Århus Familecenter Syd for at spørge de to ansvarlige
sagsbehandler Tine Mogensen og afdelingsleder Bitten Horwitz om ikke det hele
er EN kæmpe stor fejl. De har både ringet på telefon og mailet til disse
to personer i flere dage, UDEN nogensinde at modtage svar. Og
sagsbehandlerens telefonsvarer har i mellemtiden afsløret, at de har siddet og
korresponderet flittigt med Assens kommune om det vanvittige overgreb, der helt
tydeligt var planlagt længe inden fødslen!!! (Set i bakspejlet hvordan Odense
sygehus behandlede ægteparret, har de også været informeret og stået parat til
at udføre det "interne samarbejde"!
Jeg
har f. eks. forsøgt at ringe til den jordemoder, som fødte med min datter, og
som endda har skrevet de fine papirer om både hende og barnet, men har ikke
kunnet træffe hende før på mandag.
Det hele har udviklet sig til en stor familietragedie, for barnets fars mor,
altså farmor har pådraget sig sådan et chok, at hun konstant kaster op og ikke
kan holde maden i sig. Hun var bl. a. en af dem, der overhørte den
telefonsamtale mellem sin søn og sagsbehandleren Tine Mogensen, som dengang
sagde, at selvfølgelig ville de IKKE bare få fjernet barnet, men blive givet en
chance til at vise om de var gode omsorgsfulde forældre!!!
NÅR
Christina har gået så længe og IKKE taget: "Stop amning piller" er jo
NETOP fordi hun og hendes mand har gået og FORVENTET, at de ville få en
opringning af Århus familiekontor, så de kunne få enten en relevant forklaring
på fjernelsen, eller få at vide om de skal indskrives sammen med barnet
på en familieafdeling - eller allerhelst at få Jeanette bragt tilbage!
Christina
er nu sendt hjem med stærke pennicilinpiller og kan derfor ikke amme sit barn,
når hun engang får lov til at se hende.
Publicerad på BorgerDebat den 6 september
2004
JEANETTE, enda et eksperiment?
Det
værste ved det hele, som er dybt dybt traumatisk er,
at hendes sundhed nu sættes alvorligt på spil, fordi hun nu er
blevet tvunget at befinde sig med megen uro i et meget højt støjniveau,
således at dette yderligere gør hende dybt urolig og bange. Som om det
ikke er hårdt nok, at hun skal undvære sin mors milde røst og gode
bryst, men hun er også tvunget til at ligge alene i en fremmed
seng omgivet af de virkeligt syge skrigebørn, samtidig med at hun blive plejet
af mange forskellige personer, deriblandt unge studerende, som man jo kan
læse, at stedet tager ind til oplæring!!!
Dvs,
at mit barnebarn ígen skal være en forsøgsbaby på en aldeles dårlig
institution, ligesom da Carl og Rosa var anbragt på børnehjemmet Chr. den
Niende som ligeledes fik konstant skrigende abstinensbabyer indlagt hele tiden.
Det
var nok derfor, at Carl ikke blev glad, da jeg forleden fortalte ham i
telefonen, at hans mor havde født en lillesøster til ham. Da udbrød
Carl: Jeg kan ikke lide babyer - de er klamme! Da jeg spurgte ham hvorfor,
lød svaret promte: "Fordi de kravler på mig hele
tiden"! Det var jo netop Carls virkelighed, da han ufrivilligt
måtte døje under et helt år, hvor han blev totalt svigtet af børnehjemmet Chr.
d. Niende. Uden at tage spor henyn til hans behov for alderssvarende udvikling
og børnehave, lod de han bare gå og daldre i en utilsvarende spædbørnsgruppe,
trods hans fire velfungerende år.
Dette
fik katastrofale følger, idet børnehjemmets psykolog og socialrådgiver
dermed selv skabte forudsætning for at give ham skudsmålet: Et
behandlingskrævende barn, hvilket han aldrig nogensinde har været.
Det betød så, at han blev sendt på et behandlingshjem, istedet for i
en god og rolig familiepleje, eller istedet for hjem til mig/os hans nære familie.
Og
dette har så igen bevirket, at behandlingshjemmet har sendt Carl til
børnepsykiatrisk afdeling for at få ham undersøgt. "Undersøgt for
hvad" spurgte jeg vantro Åhavens leder Inger
Ladegaard. Svar: "Det var pga. børnehjemmets beskrivelser"!
Ergo,
så er der ingen indenfor behandlingsområdet med børn, der tør tænke og
handle selvstændigt, når de har med anbragte børn at gøre. Da jeg netop
påpegede, hvor mange af Åhavens pædagoger, samt børnehjemmet Chr. d. Niendes
pædagoger, som har lovprist Carls evner og hvor velfungerende han var/er, måtte
lederen indrømme at det var rigtigt, at sådan så hun også Carl.
Men, hvad så? Ingen gør noget for at rette i hans forvrængede
journaler, og - altså må Carl fortsat døje
under usande journaler - resten af sit liv.
Mon
ikke det er systemets egen dårlige sociale arv, som både han og nu også hans
kære lillesøster Jeanette, og også hans anden lillesøster Rosa, konstant
bliver udsat for? Hvordan deres muligheder bliver for selv en dag
at skabe en familie, ja det er det store spørgsmålstegn - med så tungt
belastende dårlige sagsagter, fremstillet af uduelige og blinde vildledere! Og
der er heller ingen retsinstans, som vil gøre noget ved det.
Bagsiden af medaljen
Af Kirsten Skovbo