Af Kirsten Skovbo
|
Dette innlegg har tidligere vært publisert på Borgerdebat (www.borgerdebat.dk) den 01
december 2002 som svar på: Kun et sygt samfund indsendt af
Ivan Gerling den 29 november 2002 Det er gjengitt her med forfatterens velvillige tillatelse. |
Kære Ivan!
Her i julemåneden, hvor alle svømmer hen ved tanken om at vi skal til
at fejre at det lille Jesusbarn
blev født. (Som i virkeligheden
slet ikke var den tid), eller de svømmer hen i varme gave og være gode følelser.
(Somom det at give gaver og jvære
god kun er forbeholdt de få
dage i året).
Alle taler henrevet om
at komme hjem til jul. Og "Det store
modersymbol Jomfru Maria" dyrkes
som aldrig før. (I andre lande på andre tidspunkter).
De, der sidder ene og forladte,
af den ene eller anden grund, de har meget svært ved at klare julen. Som f. eks. Isabellas
og mange andres forældre, der KUN kan græde i
julen. Hvorfor er der ingen små arme og begejstrede smil at glæde sig til for dem? Du Ivan og mange
andre har allerede svaret herpå
tusinder af gange.
Skønt det ene systemovergreb efter det andet hærger landet som en pest, vil jeg alligevel citere
fra en lille bog:
Mor er den bedste i verden, enhver har hende kær. Sorger man troede var store,
blir glemt, når hun er nær. Der er en fred og
en varme i hendes kærlige
arme. Mor er den bedste i verden,
FORDI HUN ER MIN MOR. (Vivtor Skårup)
Dette lille vers,
som vi alle kender til hudløshed, får en helt egen og ganske særlig betydning her på debatten. Gid især alle
de, der fjerner vore børn
må læse det, og især læse den sidste
linie flere gange.
FORDI HUN ER MIN
MOR
Det er somom netop denne korte sætning er blevet et skældsord i den danske terminologi.
H. C. Andersen skrev:
"I sit hjerte, der gemmer en moder sit barn bedst." Salig Andersen har åbenbart været
helt fremsynet, for på hans tid fjernede
man jo ikke bør- endnu!
Videre har Richard
og Helen Exley sagt:
"Mødre er noget helt helt for sig selv. Mødre er altid parat til at give og
de bliver ved med at give uden at skænke fornuft eller rimelighed en
tanke. Og alle, der har en mor, vil
gerne sige hende tak, selv om de aldrig rigtig får taget sig sammen til det."
"Mødre dør aldrig, for de lever i deres børns hjerter.
(Berna Tamiscioglu)
"En mor er altid en mor" (Samuel Taylor Coleridge)
Og her lige en fra
den tid, hvor mødre blev smidt ud på fabrikkerne:
"Mor er gået fra
os, det gør ikke spor,
ingen holder af os, som vores
lille mor. Hun er sød og kærlig,
mild og god og blid og så hjælpesom særlig, dersom hun kan få tid"(Ludvig Brandstrup
og Mogens Dam).
Disse små vers er
som sagt til trøst for dem,
der lider under afsavn og til advarsel til
dem, der forårsager disse frygtelige afsavn.
Kirsten
Kun et sygt samfund. Af Ivan Gerling