Løser tvangsadopsjoner noe problem?
Tvangsfjernelser av barn i de forskjellige danske kommuner
|
Dette innlegg
har tidligere vært publisert på Borgerdebat (www.borgerdebat.dk) den 29.
november 2002. Det er gjengitt
her med forfatterens velvillige tillatelse. |
Kun et sygt samfund
Af Ivan Gerling
Kun
et sygt samfund vil gøre det billigere for kommunerne at fratage et barn dets
biologiske hjem, familie og rødder, end at rede barnet og dets families
fremtid. Vi ved med stor sikkerhed at selve handlingen at fratage et barn dets
hjem og biologiske familie er stærkt skadeligt. Vi har tilmed videnskabelige
undersøgelser der viser at børn er lige dårligt stillede hvad enten vi fjerner
dem eller efterlader dem i hjem med alvorlige sociale problemer. Vi ved også at
kommunernes socialbudgetter fattes penge og har tusindvis af eksempler på at de
derfor vælger den billige løsning frem for hvad der er bedst for den enkelte
borger/klient.
For at sikre uskyldige børn mod uretfærdighed og mishandling fra
socialforvaltninger, i stil med det vi ustandseligt ser voksne udsat for, er
det derfor helt essentielt at vi har et system hvor det der tjener barnets tarv
bedst også er det som er billigst for kommunen. Derfor er det en totalt syg og
uacceptabel ide at tillade tvangsadoptioner af tvangsfjernede børn.
Tvangsfjernelser er og bør fortsat være den allerdyreste form for ingreb
overfor problemer i en familie - for det er nemlig det mest modbydelige,
ondskabsfulde og skadelige ingreb man kan gøre mod et barn og dets familie.
Derfor bør det reserveres til de allerværste tilfælde og kun fremkomme som den
allersidste løsning efter at alle andre (billigere og bedre) løsningsmetoder er
blevet afprøvet uden held.
Det nuværende system er langt fra perfekt men på et område har man fået tingene
på plads. Kommuner hvis socialforvaltning ikke magter at tjene barnets tarv
(d.v.s. hjælpe det i hjemmet og familien frem for at fratage det sit hjem og
sin familie), straffes økonomisk. Hvis disse kommuner stejler over deres
udgifter bør de ikke gives en økonomisk omvej rundt om barnets tarv (i form af
tvangsadoption). Giv dem i stedet for en billet til en studietur til en af de
mange kommuner hvor fornuftige forvaltninger har ansat kompetente
socialarbejdere der formår at tjene barnets tarv og dermed holde kommunens
udanbringelsesbudget under kontrol. Her er et link til at hjælpe dem med at
finde ud af hvor studieturen skal gå hen ( !!!! ). http://www.eco.dk/map01/map824.htm
Uhyggeligt
at se hvordan kommuner med sammenlignelig befolkning kan have mere end 5 gange
forskel i frekvensen af udeanbringelser. Endnu mere uhyggeligt at tænke på alle
de børn i de sorte kommuner hvis fremtid er blevet ødelagt fordi man
fejlbehandlede deres sager og
mishandlede dem med en unødvendig udeanbringelse
Mor er
den bedste. Af Kirsten Skovbo