"HØRING FOR HVEM?" BARNETS TARV
Af Kirsten Skovbo
Myndighedernes
rolle ved tvangsfjernelser af børn fra hjemmet bør diskuteres på
socialministerens høring over emnet 'Den sociale arv' på Christiansborg den
kommende uge, mener skribenten, der er billedkunstner
|
Kirsten
Skovbo är en flitig deltagare på Borgerdebat.dk. Inlägget är tidigare publicerat under Frontalt i Ekstra
Bladets, sida 22, den 26 april 2003. Nästen samma inlägg finns likaledes
under stor överskrift i Karup Ugeavis. Där heter överskriften: "HØRING
FOR HVEM?" |
Der udsendes jævnligt statistikker over vold, der begås i hjemmene imod børn.
Men hvorfor ser vi ikke et talmateriale omkring den dokumenterede grove
omsorgssvigt, systemet selv begår imod de børn, man tvangsfjerner.
Se f.eks. familien fra Tranbjerg i Århus, der først nu, efter to års
mareridtsagtig flugt fra de sociale myndigheder, der havde tvangsfjernet
familiens fire børn under påskud af, at moderen skulle have forsøgt at slå et
af sine børn ihjel, kan vende hjem til job og familie.
Da forældrene ikke kunne råbe myndighederne op, kidnappede de deres egne børn
fra børnehjemmet, og levede derefter en tilværelse under jorden som gemene
efterlyste forbrydere.
Først da en ny socialchef indtog taburetten i Århus, er de blevet lovet 'frit
lejde'. Er der noget at sige til, at familien føler sig underlige tilmode.
Først erklæres de kriminelle og tvinges bort fra hjemlandet som flygtninge,
hvorefter de nu igen får lov til at beholde deres børn, som om ingenting er
hændt.
BEDSTEFORÆLDRENE
Myndighederne indrømmer aldrig deres fejl i den slags sager. Det giver mig
myrekryb, når de dækker deres menneskefjendske systemovergreb ind under
betegnelsen 'barnets tarv'.
Antallet af dokumenterede beretninger om system- mishandlede børn stiger
dramatisk. Og hvad med sagen om den stakkels 11-årige Nichlas fra Vejle
kommune, hvor drengen beviseligt sygner hen for øjnene af diverse
socialarbejdere og sagsbehandlere. Hvad gør de ved det? De foretager alle
mulige kunstige krumspring for at skaffe arbejde til deres egne ansatte behandlere,
fremfor at gøre det, der ligger lige for. At tilbagelevere den stakkels dreng
til hans elskede bedstemor, der i årevis tog sig af ham, fordi moderen ikke
kunne. Og da drengen tydeligt har sagt, at han vil hjem til bedste, er det ren
terror, der således begås imod ham. Han blev også, (ligesom utallige andre
børn) hensynsløst og brutalt afhentet af politiet hos hans eneste trygge
omsorgsperson, da han var en lille dreng.
Det, der i vore bedsteforældres tid var en naturlig mulighed, at blive opdraget
hos sine bedsteforældre eller andre nære pårørende, når de unge forældre ikke
selv kunne klare det, er i 'velfærdsamfundet' blevet en farlig størrelse.
HØRING AF HVEM
Socialministeren har inviteret den brede befolkning til en høring fredag den 2.
Maj om emnet: 'Den negative sociale arv'. Men der er for længst meldt udsolgt
under påskud af, at der ikke er flere ledige pladser.
Det ser ud som om Socialministeren kun ønsker at lukke en særlig håndplukket,
udvalgt skare ind i varmen, Vi andre er blevet til dem ' de ikke må (vil) lege
med'.
Hvorfor ikke leje en sportshal, når Christiansborg åbenbart er for lille? Hvis
socialministeren og hendes embedsmænd er så forhippet på at høre folkets
mening?
De langt over 50.000 anbragte børn og deres familier har lidt nok. De danske
politikere har åbenbart svært ved at drage lære af f. eks. New Zealands
menneskevenlige anbringelsespolitik, hvor 95 % af de ramte familier udtrykker
dyb tilfredshed. Der fratages børn nemlig IKKE hele deres kærlige
familienetværk.
Hvorfor bliver de tvangsfjernede børn ikke tilset igennem både hele og halve år
på de ofte stærkt kritisable opholdssteder, hvortil systemet anvender
milliarder af kroner på at fjerne dem til. Når først børnene ER blevet fjernet,
interesserer man sig åbenbart ikke længere for dem.
Myndighederne ved ikke...Af Kirsten Skovbo
Børn
skal være i familiens skød. Av Bent
Lindberg
Blod är tjockare än
vatten. Av Hans Hjortsjö
Barn foreldres eiendom. Av Tore Langbach
Omhändertagande och mänskliga rättigheter. Av J.
P. Roos
Familjens och de anhörigas roll större i Europa. Av
Henrik Stenbäck