Handel med børn
af redaktør Jens Erik Olsen
|
Jens Erik Olsen er redaktør på UGE-AVISEN KARUP . Lederartiklen "Handel med børn" kom tirsdag 10. juli 2001. URL:et till Uge-Avisen er: http://www.ugeavisen-karup.dk |
Handel med børn har ikke noget med legetøjsbutikker eller lignende, men en mere dyster baggrund. Handel med børn er det vi vil kalde det som mange kommuner udfører i praksis hver eneste dag, nemlig når alle de tusinde børn tvangsfjernes fra deres far og mor. Mere end halvdelen af de børn man tvangsfjerner burde aldrig have været tvangsfjernet, men derimod burde det gode danske system tage hånd om hele familien, når der er problemer. Lad familien være med i løsningsfaserne - og ikke hvor de stort set køres ud på et sidespor, hvor de så i al deres fortvivlelse kan sidde og se til, mens systemet udøver deres syge magt. Vi har tidligere beskrevet de mange overgreb, det er nemlig det vi vil kalde den form for sagsbehandling, mod børn og deres familier. Men det er ikke meget råderum man levner til familierne. Har først en sagsbehandler eller to i systemet fået øje på et barn, som muligvis og måske, sandsynligvis og meget andet vrøvl, så er den store systemklo plantet i det uvidende lille barn, eller det lidt større barn det handler om, så kommer sårene på sjælen ganske automatisk uanset hvor meget og hvor længe systemet behandler og behandler - alt imens de offentlige kasser støvsuges for skattekroner. For den form for behandling og overbeskyttelse af børn og familier er en dyrebar affære, men den er effektiv til at holde mange socialmedarbejdere beskæftiget i årevis.
Og samtidig viser virkelighedens verden, at systemet ikke hjælper eller redder børn fra elendighed, men tværtimod skaber nye menneskelige problemer. Når mange af disse børn vokser op og skal leve et "normalt" liv i samfundet, så klikker det, og så er i mange tilfælde løbebanen afstukket. De vender så tilbage til systemet, andre sagsbehandlere og bevillinger fra andre kasser. Et effektivt system, hvis man altså anskuer problemet ud fra systemets vinkel, men det er jo netop det man ikke skal. Derimod skal man hjælpe de mange børn og familier ud af de problemer de nu er havnet i - uforskyldt eller selvforskyldt. Sikkerhedsnettet skal kunne virke her. Sikkerhedsnettet skal absolut ikke bruges til at indfange børn, som så gøres til problembørn og i mange tilfælde anbringes hos "plejefamilier". Den side af sagen er nemlig også en kostbar affære. Mange har det ligefrem som levebrød. Det kan sku da ikke være rigtigt, at vi i et moderne samfund løser problemer på den måde! Det minder unægtelig om handel med børn med systemet som mellemhandlere. I disse tider jagter myndighederne piger fra de tidligere østlande for prostitution, lokket hertil af fæle bagmænd, som kun er ude på at skore kasen. Det må man nemlig ikke. Nej, men tag så og uskadeliggør de fæle bagmænd og lad pigerne i fred - eller hjælp dem. Prostitution kan man ikke afskaffe - købesex er kommet for at blive.
Tilbage til sagen. Hold op med at "mishandle" børn og deres forældre. Hjælp dem i stedet, så al for mange af dem ikke ender i systemets garn igen senere. Og husk så, det er altså ikke altid at systemet har ret. Men se til om man kan få en systemmedarbejder til at indrømme det? Nej så hellere brække en arm. I Karup kommune kan man også disse menneskefjendske numre. Se bare til sagen om Celia, hvor Karup i stor stil fortsætter hvor Viborgs tåbelige system begyndte. Hvad skal Celia med nogle honorerede plejemennesker på familiebesøg i England for, når hun nu skal ind i en hjemsendelsesfase. Lad plejefamilien smutte til England på familiebesøg (ikke Celias familie), og lad så Celia holde ferie hos sin rigtige far og mor - og nu også en lillebror, som hun knap nok kender.
Hvor svært kan det være - for veluddannede mennesker og problemknusere ud i familieproblemer. Det skulle jo nødig ende sådan, at i stedet for at knuse problemerne, så knuser man hver gang et lille barn og familien.
Nu har vi her tidligere beskæftiget os med sagen om Celia. Nu er den så havnet i Karup kommune, og vi vil fremover følge udviklingen meget nøje, og forsøge afsløre de mange ubehageligheder, som medarbejderne gang på gang presser og truer familien med.
Det er ikke fair! Det oser langt væk af handel med børn - bare inden for systemets rammer, og så er der jo ikke en kæft der gør. Vi håber, at der er nogle socialmedarbejdere ved Karup kommune, som sover dårligt om natten og må opleve en dårlig ferie.
Många omhändertagna barn i ett motbjudande geschäft
Socialsekreterare idkar handel med barn
Holdingene hos sosialarbeidere som arbeider med barnevern
Lagtexten öppnar vägen för socialbyråkratins psykologer