Dommer - Tvangsfjernelser
sker i strid med grundloven
Af Dorrit Saietz
|
Artikeln är tidigare publicerad
i Aktuelt 24.05.1996. Den är hämtad från Borger-Debat.dk |
Retssikkerheden
mangler i kommunernes børne- og ungeudvalg, der træffer afgørelser om
tvangsfjernelser af børn. Det mener en dommer, der selv er formand for to
udvalg. Når børn tvangsfjernes fra hjemmet, sker det ofte i strid med
Grundloven.
Det mener dommer Ditlev Nielsen, der er formand for de to børne- og ungeudvalg
i Tårnby og Dragør kommuner, som træffer beslutninger om tvangsfjernelser.
Ditlev
Nielsen betegner sig selv som gidsel for retssikkerheden i de to udvalg:
- Man tager en dommer og putter ham ind i et sådant udvalg, som i virkeligheden
er en administrativ instans. Det er en sammenordning af dømmende og udøvende
magt, som er i strid med Grundlovens. Han kalder det helt uhørt, at dommere
således skal være medlemmer af et kommunalt udvalg.
- Man ønsker at give børne- og ungeudvalget et skær af retssikkerhed og
retsgaranti. Men det er at stikke folk blår i øjnene.
Dommeren er et ud af fem medlemmer i udvalgene. De øvrige er tre
byrådspolitikere og en børnesagkyndig psykolog eller lignende. Ditlev Nielsen
har selv oplevet sager, hvor han som den eneste juridisk sagkyndige i udvalget
stemte imod en tvangsfjernelse, mens de øvrige fire medlemmer stemte for.
- Når dommeren, som skulle garantere retssikkerheden, kan nedstemmes hvad er
denne garanti så værd, spørger han.
FOR LANG TID
Som reglerne nu er, kan
der gå over et halvt år, før en tvangsfjernelse kan indbringes for landsretten.
Først da får forældrene mulighed for en egentlig domshandling med alle de
garantier, der er indeholdt i retsplejeloven. Også dette mener Ditlev Nielsen
bringer os i konflikt med menneskerettighederne.
En tvangsfjernelse er nemlig en administrativ frihedsberøvelse, som hurtigt
skal kunne bringes for en domstol. Advokat Jørgen Nicolaisen fra Hørsholm har
ført mange tvangsfjernelsessager som beskikket advokat for forældrene. Han er
stærkt kritisk overfor den måde, afgørelserne træffes på i udvalgene.
- I en
retssal har man mulighed for at afhøre og konfrontere de forskellige
synspunkter. Det kan man ikke i børne- og ungeudvalget, siger han.
Tvangsfjernelsessager bygger altid på en lang række udtalelser og erklæringer.
- Men vi
ser kun papirer, papirer og papirer, siger Jørgen Nicolaisen.
- Hvis
man for eksempel har indtryk af, at en erklæring bygger på gamle oplysninger, har
man ingen mulighed for at hente psykologen eller skoleinspektøren ind og stille
uddybende spørgsmål. Han kritiserer også, at han som advokat ikke kan forlange
supplerende eller alternative undersøgelser.