Den politiske idiologi bag tvangsfjernelse
Af Tommy Jensen
Borgerdebat
Jeg har i en 3 års tid forsøgt at finde frem til årsagerne til de frastødende
modbydeligheder der sker i tvangsfjernelsessystemet ud fra de samme bevæggrunde
der fik Annelise til at starte Borgerdebat op.
1-2-3 oplevelser af modbydelige sager i pressen, og en undren over
hvorfor samfundet sidder og vrider hænder over for noget der tog sin begyndelse
i starten af 70'erne og blot har accelereret siden.
Grunden er at man er nødt til at kende sin fjende og hans motiver, hvis
man undgå at bruge sin tid og energi på at fægte sig frem i blinde.
For halvandet år siden analyserede jeg mig frem til at Den Sociale
Ankestyrelse var krumtappen i tvangsfjernelsesindustrien.
Analysen var den, at hvis kommunerne begik så mange lovovertrædelser og
undladelser som de bevisligt gør, så burde kommunernes fejl blive opfanget i
klagesystemet, og når de ikke blev det, måtte der ligge en bevidst politik bag
Ankestyrelsens sabotage.
Det hjalp mig et pænt skridt, at debatdeltagerne her gav informationer
om møder med folketingets socialudvalg og Villy Søvnig fra SF og andre
instanser og jeres konklusion at eliten inden for tvangsfjernelsesindustrien
var en art "dødens købmænd".
Kigger man herefter på hvem der sidder på nøgleposterne i
tvangsfjernelsesindustrien, sidder der socialdemokrater som formænd alle vegne:
Kommunernes Socialudvalg, Amternes Socialudvalg, Den Social Ankestyrelse,
Socialministeriet, Socialministre, Formand for Socialchefer, Kommunernes
Landsforening, m.v. Alle som en Socialdemokrater.
Bemærk her at jeg er enig med Annelise i at de borgerlige ikke er meget
bedre. Forklaring på dette følger.
Tænker man lidt over konklusionen "Dødens købmænd", er der
alligevel et eller andet galt. Det er reelt kun enkeltpersoner der tjener fedt
på industrien.
Dem der sidder ved magten, socialdirektører, borgmestre og ministre som kunne
ændre uhyrlighederne, har ingen egentlig økonomisk ej heller samfundsmæssig
interesse i sagerne der er destruktive, meningsløse og samfundsmæssigt koster
store summer.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor gør de det så ?
Hvorfor sidder Nyrup i 10 år hver nytår med våde øjne, og snakker om at
vi skal gøre noget for de gamle og at tvangsadskillelser af pensionistægtepar
smerter hans hjerte, men han kan ikke gøre noget på grund af reglerne, når
Henriette Kjær bagefter på 3 uger får ændret de uhyrlige regler ?
Hvorfor sidder Socialminister
Bare-det-ikke-kommer-i-dagspressen-Damgaard Kristensen, og lader en sag om
arbejdsskadeerstatning til en 100% invalid køre i 19 år ?
Vi almindelige mennesker har en tilbøjelighed til selv at finde
undskyldning for det kyniske og det psykopatiske, for vi vægrer os ved at se en
ondskab i øjnene der rækker ud over vores forstand.
Svaret på alle vores spørgsmålstegn er naturligvis den der ligger lige
foran næsetippen: At alle uhyrlighederne er en bevidst, overlagt og ufattelig
kynisk politik af de idiologer der sidder på den politiske magt i Danmark. Lad
os holde os til Danmark i første omgang.
Jeg undrede mig dernæst over, hvorfor ingen forældre endnu var gået
amok og smidt en håndgranat ind i børne- og ungdomsudvalgets lokaler, når det at
fjerne et barn på et opdigtet grundlag er en af de mest hårrejsende overgreb
man kan foretage på et eller to menneskers integritet.
Og hvorfor er det idag stort set kun de Autonome og Muslimske kvinder der har
nosser nok til at demonstrere inde foran Christiansborg, mendens vi skal 25 år
tilbage for at finde danskere i større flok der engageret protesterer mod et
eller andet ?
Hvordan kan flertallet af danskere være så passive og underdanige over
for sådanne uhyrligheder ?
Jeg fandt svaret i det følgende essay der er skrevet i 1995, og bemærk
hvor mærkbart værre situationen er blevet siden.
http://www.antipsykopat.net/godst.html
Essayet er lidt langt, 24 sider, men er en hjernebasker af format, specielt
for de af os der har oplevet både 70'erne, 80érne og 90érne.
Essayet giver det logiske svar på hvorfor. Når vi nu herefter kender
både fjenden, hensigterne og metoderne, kan vi analysere og opstille 2 typer forsvar/våben
overfor tvangsfjernelses industrien:
Den ene type er at alle klagebreve til de mange klageinstanser, bliver
af systemet brugt til 2 ting: Dels at intimidere den enkeltes og familiens
privatliv og nedbryde den individuelle tanke og modstandskraft, og dels
fungerer klagebreve som en art tankekontrol der kan studeres og lukke de huller
i lovsystemet via cirkulærer m.v. som borgerne finder.
D.v.s. at det eneste virkelige våben mod en konkret ugrundet
tvangsfjernelsessag, er at være bevidst om hvad systemet har til hensigt og
bruge det samme våben som systemet bruger og som Borgerdebat har brugt på
fortrinlig vis:
Intimitering og offentliggørelse på nettet, i aviser, i tv, plakater af den
enkle sagsansvarlige, m.fl. der er årsag til ugrundede overgreb, samt at en
borgergruppe støtter familien.
Det andet våben er at få indkredset og sat navn på den politiske klike
JJJ omtaler, og få deres projekt og gerninger personliggjort og offentliggjort.
Kommentarer modtages meget gerne.
Tak og tillykke til Annelise, m.fl. med Borgerdebat, som seriøs og
saglig er en god side for indhentning af informationer om emnet.
Skal jeg kritisere en enkelt ting, så skæmmer de ligegyldige tvister
med Kafka redaktørerne lidt, da de som der skrives er ligegyldige og bryder
lidt med den seriøsitet der ellers præger debattråden.
Den politiska ideoogin bakom tvångsvård